Depressionsbehandling i København
Vi mennesker rammes meget forskelligt af depression. Fra person til person er der forskel på, hvordan depressionen kommer til udtryk, og hvordan en behandling bør være. Mange oplever depressionen som en form for magtesløshed, hvor det er svært at mærke egne behov.
En depression kan medføre meget nedsættende tanker om dig selv og dine muligheder, så lavt selvværd og mindre handlefrihed kan blive dominerende.
Hvis du oplever perioder med overvejende tristhed, måske du endda ligefrem har vanskeligt ved at finde kræfterne til at stå op om morgenen, bør du søge hjælp, så du kan få den støtte, du har brug for.
Kroppens advarselssignaler og hvorfor depressionsbehandling hjælper
Vores krop og sind er forbundet, og kroppen reagerer, når sindet ikke er i balance. Derfor er kroppens signaler ofte et tegn på, at vi skal kigge indad og undersøge, hvad der dræner os for energi og lyst til livet.
Tungere depressioner kan gøre os så handlingslammede, at vi ikke selv magter at skabe gode vaner eller bare agere opbyggeligt for vores egen livssituation. Lider du af en dyb depression, skal du tage kontakt til en psykoterapeut hurtigst muligt. Selvom det virker uoverskueligt, er du allerede nået langt ved at række ud efter hjælp.
Billedligt talt kan man sige, at vores følelsesliv er som en flod. Terapien er det filter, som renser ud, så der igen er god gennemstrømning.
Årsager til depression og nedtrykthed
Uhensigtsmæssige adfærdsmønstre er barnets forsvar mod omstændigheder, det ikke selv har indflydelse på. Derfor opbygger barnet en overlevelsesstrategi, når lignende situationer opstår – typisk i form af en undgåelsesadfærd. Senere i livet kan samme mønstre stå i vejen for, at vi kan leve frit efter vores egne behov og værdier.
Oplever du en nedbrydende selvkritisk indre stemme, kan det forringe din livskvalitet og få betydning for dine relationer. Hvis den indre bebrejdelse er for voldsom, tager den overhånd og påvirker vores tankemønstre så negativt, at det får stor indflydelse på vores selvværd, og i værste fald kan du føle dig fastlåst.
Igennem samtaleterapi kan jeg hjælpe dig med at finde tilbage til dine værdier, så du ikke oplever konflikter med dig selv og dine omgivelser. Optræningen af nye opbyggelige adfærdsmønstre kræver både tid, mod og indre styrke, men med tid vil du opleve en fornyet handlekraft og følelse af frihed.
Er du i tvivl om terapi er noget
for dig, er du meget velkommen
til at kontakte mig gennem min
kontaktformular.
Du hører fra mig samme dag.
Camilla Holck Olrik
20 87 80 60
camilla@groundcontrol.dk
“Jeg har længe kæmpet med svære, selvkritiske tanker, dårlig samvittighed og problemer med at sige fra. Jeg går til Camilla da jeg bliver ramt af depression i sådan en grad, at dagligdagen føltes som en umulig opgave at håndtere.Mit forløb hos Camilla er det bedste valg jeg har taget for mig selv. Hun har ikke blot fået mig gennem depressionen men også vendt op og ned på mit selvbillede. Hun har lært mig, hvor vigtigt det er at lytte til sin krop. Hun har givet mig værktøjer til at håndtere de selvkritiske tanker, og lægge en dæmper på den dårlige samvittighed. Med Camillas hjælp har jeg opnået stor selvbevidsthed, og er blevet et mere positivt og stærkere menneske, rustet til at håndtere livets fremtidige udfordringer.”
Hvad er depression?
Depression kan komme til udtryk som en følelse af magtesløshed, og kan medføre nedsættende tanker om dig selv og dine muligheder. Hvis du oplever perioder med overvejende tristhed, er det muligt, at du har tendens til depressioner. Det er altid givende at søge hjælp, så du sammen med en terapeut kan blive klogere på depressionens omfang.
Hvad er symptomerne på depression?
Depressionens symptomer kan være vidt forskellig alt efter, hvor tung depressionen er. En mild depression kan give følelser som nedtrykthed, melankoli, nedsat lyst eller interesse og udpræget træthed. En svære depression kan være præget af tunge selvbebrejdelser og følelser af skyld og skam. Har du en tungere depression, bør du søge hjælp hurtigst muligt.
Kan jeg få behandling for depression?
Ja, det kan du, og det er vigtigt, du handler på symptomerne, når du kan finde overskud til det. Tungere depressioner kan gøre os så handlingslammede. Derfor kan det føles svært at gøre noget opbyggeligt for din egen situation. Hjælp hos en terapeut kan være de første skridt på vejen.
Hvad koster samtaleterapi?
Samtaleterapi kan være forskellig alt efter hvilken terapiform, du vælger. Som uddannet psykoterapeut med mange års erfaring koster en individuel terapi session hos mig 900,-, hvor selvbetalende studerende på SU kan få en reduceret pris.